søndag den 16. januar 2011

"...denne rørende, oprørende Fortælling"

Pontoppidan var først og sidst kunstner, og alt hvad han offentliggjorde var underordnet et kunstnerisk formål. Det gælder også de meninger hans romanpersoner giver udtryk for. Spurgte en interviewer til Pontoppidans egen private mening om dit eller dat fik han ikke noget brugeligt svar. Pontoppidan agiterede ikke for noget bestemt synspunkt. Alligevel kunne beskrivelserne i hans bøger fra 1880erne virke stærkere og mere fængende på sindene end nogen agitator kunne drømme om.

Vil man vide mere om bøgerne fra denne periode, må man læse Bent Haugaard Jeppesens lille bog om Pontoppidans samfundskritik (1962; 2. udgave 1977). Bogen må man låne på biblioteket, men på vores netsted har vi fået lov til at bringe forfatteren Tage Skou Hansens anmeldelse af Haugaards bog.

Vi ved hvorledes Pontoppidans bøger blev modtaget af anmelderne, men vi kender kun lidt til almindelige læseres reaktion. Derfor er det kærkomment at vi har et indlæg fra 1889 i kvindebladet Hvad vi vil (fra kvinfo) som nu kan læses på netstedet. Indsenderen, en vis Aurelie N., fortæller at hun netop har læst Fra Hytterne. Novellen "Vandreren" fylder hende med harme over at de forhold som beskrives i "denne rørende, oprørende Fortælling" kan eksistere. Hun nøjes ikke med at føle, hun handler. Resolut og engageret bringer hun en opfordring med mange praktiske anvisninger til at gå ud i hytterne og hjælpe hvor man kan.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar